Nyt fra sundhedsplejen

Øjenbetændelse

Der findes både en mild og svær grad af øjenbetændelse.

Den milde form viser sig ved forkølelse og virus sygdom og symptomerne er let rødme, tåreflåd og lidt blakket pusdannelse i øjenkrogen (’gule klatter’). Her skal ingen behandling til og dit barn må gerne komme i institution. Hvis symptomerne er der i mere end en uge, så skal dit barn tilses af egen læge.

Ved behandlings krævende øjenbetændelse, hvor der er tale om bakterie infektion, er der stærkt pusflåd i øjet, og der er rødme og hævelse, både i det hvide af øjnene og på det indvendige af øjenlågene. Almentilstanden vil være påvirket. Barnet har ofte lysskyhed. Her er øjenbetændelsen meget smitsom og dit barn må ikke komme i institution. Der skal søges læge som

vil sætte barnet i antibiotisk behandling.

Smitten overføres ved berøring og via genstande som håndklæder og legetøj. Der kan også ske smitte gennem luften med hoste eller nys.

Ved alle former for øjenbetændelse skal man være meget omhyggelig med oprensning af øjnene for ikke at sprede smitten fra det ene øje til det andet. Et stykke vat vædes med lunkent vand for at fjerne pusset. Bevægelsen er indefra og ud. Man må ikke bruge det samme vat til begge øjne.

Øjenbetændelse forebygges med god hygiejne. Korrekt håndhygiejne er vigtig. Udfør håndhygiejne både før og efter kontakt med væske fra øjnene.

Når barnet har været i behandling mindst 2 døgn, og der ikke længere er pusflåd, lysskyhed eller påvirket almentilstand må det komme i institution, selv om behandlingen skal fortsætte i længere tid med mindre egen læge har givet anden besked.

Det lille barns søvn – set med de følelsesmæssige briller

Der findes ikke et quick fix eller en opskrift på, hvordan du får dit barn til at sove, men dette skriv kan måske komme med nogle nye vigtige perspektiver på barnets søvn og give anledning til refleksion.

Uanset dit barns alder, så er tryghed nøglen til god søvn.

Dit barn er helt og aldeles afhængigt af, at du passer på det, ser det og beskytter det.

Samspillet mellem dig og dit barn har derfor stor betydning for dit barns tilknytning. Når dit barn viser tilknytningsadfærd (græder, kalder og rækker ud efter dig mm.), så aktiveres din omsorg for barnet. Formålet med tilknytningsadfærd hos barnet er altså at etablere nærhed til dig som omsorgsperson. Det er smart, fordi det betyder, at jo mere tilgængelig og nærværende du er som forælder, jo lettere får barnet ved at føle sig tryg også uden din fysiske tilstedeværelse.

Når et barn føler sig elsket, set og imødekommet, vil det gradvist selv søge større og større adskillelse, blive mere selvstændigt og finde tryghed i relationen til andre.

Den trygge tilknytning og dit barns søvn hænger sammen, fordi søvnen føles som en adskillelse fra dig.

Adskillelse er ok for dit barn, når det har opbygget tillid til, at du er i nærheden og er tilgængelig, også når du er ude af syne.

Igennem alle dagens samspilssituationer med dit barn – herunder også puttesituationen skabes der forventninger til jer begge. Tilsammen udgør alle samspilsmønstrene jeres relation. Vi ved, at alle børn kommer til verden med vidt forskellige kapaciteter til at klare verden, og at forældre møder deres børn med vidt forskellige relationelle baggrunde. Det betyder, at barnet allerede fra starten er født med et temperament og en sensitivitet, som spiller ind i jeres relation. I påvirker hinanden. Dit nervesystem smitter. Når du er i ro og har overskud, vil det være nemmere at overføre dette til dit barn.

Hvis dit barn græder, så skal det trøstes

Små børn har generelt svært ved at regulere deres følelser selv, fordi deres nervesystem ikke er tilstrækkeligt udviklet. De er afhængige af at få trøst og omsorg for at falde til ro. Nogle har brug for mere, andre har brug for mindre. Men alle børn har brug for at blive trøstet.

Nogle børn græder, når de skal puttes. Det lille barn har svært ved at regulere sig fra at være socialt, motorisk og stimuleret til at skulle være i ro og sove. Barnet kan derfor reagere ved at græde. Du skal altid hjælpe dit barn med at finde ro, for det kan barnet ikke selv. Barnets gråd kan være svær at rumme for dig. På en måde er det også meningen, fordi når dit barn græder, er pointen, at du skal reagere ved at berolige og regulere dit barn.

Når du er sammen med dit barn og møder det i dets følelser, så føler barnet sig set, hørt og anerkendt. Det gør barnet trygt, også selvom dit barn fortsat græder.

Når det bliver svært med søvnen, så tænk på, hvordan du kan hjælpe dit barn til endnu mere tryghed, nærvær og visheden om, at du passer på det – i stedet for at adskille dig yderligere. Det vil formentlig på sigt skabe en bedre forudsætning for nogle langt tryggere sovevaner, udviklingen af dit barns evne til at kunne selvregulere og en sund udvikling af dit barns tilknytning.