Foråret er kommet

Foråret er kommet til Langeskov, og vi har nu for alvor glæde af de flotte cykler vi købte i efteråret. Når cyklerne er fyldte med børn, kan vi tage af sted med 12 børn og med saddeltaskerne godt pakket kan vi også få maden med, og tage på lange ture ud i det blå. At komme på cykeltur er for både børn og personale en kærkommen lejlighed til at se og opleve den verden der ligger uden for Mælkevejen, og for børnenes vedkommende at øve sig i at blive sammen, passe på at man ikke kommer væk fra gruppen og begå sig i andre miljøer.