Forældrekaffe i Mælkevejen

Fredag d. 16. december mellem 14:30-16:00 havde forældrebestyrelsen i Distrikt Langeskov inviteret til forældrekaffe i Mælkevejen.

Og lad det være sagt med det samme; det var noget af et tilløbsstykke.

Resten af forældregruppen tog godt imod initiativet og der var vel små 70-80 forældre med børn forbi til æbleskiver, kaffe og saftevand.

”Vi havde opstillet motorikbane i Himmelrummet og børnene kunne også lege frit, hvilket gav en ret god stemning. Derudover havde vi stillet op med borde og stole til alle, men det viste sig hurtigt at vi måtte stille flere op.” Fortæller Louise Kristensen, bestyrelsesmedlem.

Målt på interesse og forældretilkendegivelser påtænker bestyrelsen allerede nu, at planlægge yderligere fire forældrekaffe-arrangementer i 2023.

En særlig tak til Christina Bremholm, Lise Dam Christensen, Camilla Villadsen og Louise Lau Kristensen alle fra bestyrelsen, der stod for fredagens arrangement.